Fiatpenge kan bedst forstås som penge, hvis værdi står i forhold til statens værdi, og ikke som penge, der er trykt med dækning i varer eller fysiske aktiver. Pengene er fuldt lovlige. Det er med andre ord staten, der skaber deres værdi. Er den stat, der har udstedt fiatvalutaen, stærk, er pengene også stærke. Er staten svag, er fiatvalutaens værdi tilsvarende lav.
Mange lande i verden bruger denne valuta til at købe varer og tjenester med i stedet for fysiske penge. Man kan faktisk sige, at det i de senere år er blevet et system, hvor statens nationale valuta får sin værdi udtrykt i nominelle penge. Nominelle penge har dermed overtaget den rolle, som råvarer og guld har spillet i århundreder som mål for staters værdi.
Hvordan opstod fiatpenge?
Guld afgør, hvor mange sedler en regering kan trykke. Jo mere guld staten har i sine hvælvinger, jo flere sedler kan den udstede. Sender man flere penge på markedet, end der er guld til, går det ud over økonomien. Det kan vi kalde et varebaseret pengesystem. I det klassiske statssystem ses penge og guld altså under ét.
Hvad er så forskellen mellem fiatpenge og det system? I fiatbaserede pengesystemer har staten større indflydelse på og kontrol over pengevæsenet. Ifølge fortalerne for den gamle guldstandard er guldsystemet mere stabilt. Ifølge tilhængerne af fiatpenge er det tværtimod guld, der er et ustabilt system.
Fordele ved fiatpenge
Fiatpenge er billigere end det gamle system. Når der opstår økonomiske kriser, giver de staten større handlerum, end det andet system gør. Valutaen er billig at drive, fordi den hverken skal opbevares eller holdes styr på. Til gengæld kan den skabes ud af ingenting, og det kan føre til høj inflation.