Hvad er forskellen på slippage og spread? Og hvordan undgår man slippage på kryptomarkedet?
Hvad er slippage? Hvorfor opstår forskellen mellem køb og salg?
Spreadet er afstanden mellem den højeste købspris og den laveste salgspris i ordrebogen for et aktiv.
På de traditionelle markeder skabes spreadet oftest af market makers eller mellemliggende likviditetsudbydere. På kryptomarkederne opstår det som følge af forskellen mellem købernes og sælgernes limitordrer.
Vil du købe et aktiv til markedsprisen her og nu, må du købe det til den laveste salgspris, en sælger har lagt ind. Vil du sælge med det samme, skal du til gengæld sælge til den højeste købspris.
På aktive markeder er forskellen lille. Fordi handelsvolumen i ordrebogen er stor, påvirker købernes og sælgernes aktivitet ikke prisen på aktivet nævneværdigt. Er spreadet større, giver det kursudsving at få store ordrer eksekveret.
Hvad er slippage?
Forskellen mellem den pris, du oprindeligt forventede, og den pris, handlen rent faktisk bliver gennemført til, kaldes slippage.
Slippage er de kursbevægelser, der sker fra det øjeblik, ordren rammer markedet, til handlen bliver eksekveret – og som gør, at investoren må acceptere en anden pris end den, vedkommende gik efter.
Slippage kan forekomme på alle markeder, men på kryptomarkederne (især de decentrale) sker det oftere og i større omfang på grund af den høje volatilitet.
Dertil kommer, at problemer som lav volumen og tynd likviditet øger risikoen for slippage.
Et eksempel: Du vil lægge en købsordre på over 100 dollar ind, men markedet har ikke likviditeten til at eksekvere den til den pris, du ønsker. Derfor må du tage ordrer over 100 dollar, indtil din egen ordre er fyldt. Resultatet er, at gennemsnitsprisen på dine køb ender over hundrede dollar – og det er præcis det, vi kalder slippage.
Når du lægger en markedsordre ind, matcher børsen altså automatisk dit køb eller salg med limitordrerne i ordrebogen. Ordrebogen matcher dig til den bedste pris, men er der ikke volumen nok på det prisniveau, du ønsker, begynder du at kravle op ad trinnene. Og så kan du ende med priser, du ikke havde regnet med.
Godartet og ondartet slippage
Der findes to typer slippage: positiv og negativ. Hvis den pris, handlen gennemføres til, er lavere end prisen på købsordren, kaldes det positiv slippage, fordi investoren køber billigere end forventet.
Er den realiserede pris højere end prisen på købsordren, kaldes det negativ slippage, fordi det rammer investoren negativt. For salgsordrer er det omvendt.
For meget slippage kan gøre ondt på dem, der handler ofte. Slippage kan ikke fjernes helt, men for at begrænse den kan traderen vælge limitordrer frem for markedsordrer.
Nogle børser giver mulighed for at sætte et toleranceniveau, der begrænser slippagen. Til gengæld er der ved en meget lav tolerance (typisk bruges 0,1 til 5 procent) risiko for, at handlen slet ikke bliver gennemført, og at du går glip af en stor mulighed. For uerfarne investorer kan slippage pludselig blive et mareridt. Derfor er det vigtigt at forstå prisvolatiliteten – både på kryptomarkedet og på aktiemarkedet.
Her er et par råd til at holde slippagen nede:
Brug limitordrer. Med en limitordre får du den pris, du vil have – eller en bedre. Du ofrer noget hastighed, men slipper for den negative slippage.
Del dine store ordrer op i mindre bidder. Hold godt øje med ordrebogen, og undgå at lægge ordrer ind, der er større end den aktuelle volumen.
På illikvide aktiver kan selv en enkelt handel give lidt slippage. Men laver du rigtig mange små handler, går det alligevel ud over den pris, du får.
Vær opmærksom på transaktionsgebyrerne på de decentrale børser. Nogle netværk sænker slippagen, mens andre opkræver gebyrer, der kan æde hele gevinsten.