Når man holder sine kryptovalutaer låst i sin wallet i en bestemt periode, uden at bruge eller overføre dem, kaldes det “staking”. I den periode, hvor mønterne er låst, optjener man en vis mængde krypto i belønning. Der findes flere former for staking, men grundtanken er den samme: man belønnes for at holde sine kryptovalutaer i cirkulation. På en blockchain findes der flere konsensusmodeller, og netværkets sikkerhed hviler på validerende noder. Disse noder skal nå til enighed på 51 % for at bekræfte, at transaktionerne på kæden er korrekte.
PoW
Den første kryptovaluta, Bitcoin, bruger Proof of Work-konsensus (PoW). PoW kræver enorme mængder strøm, store anlæg og kraftig hardware for at løse komplekse regnestykker og skabe et afkast til mineren. Derfor er det ret dyrt, og kapaciteten til at behandle transaktioner er begrænset. Mekanismen gør det muligt at verificere transaktioner mellem vildt fremmede i hver sin ende af verden, og den forhindrer, at de samme penge bruges to gange.
PoS
Den konsensusalgoritme, hvor deltagere, der ejer netværkets kryptovaluta, får ret til at oprette og validere blokke, kaldes Proof of Stake. Begrebet “staking” er en mining-metode, der hænger tæt sammen med Proof of Stake (PoS). PoS blev skabt som et alternativ til mining under PoW, og staking, der kræver langt færre ressourcer, kan derfor ses som et alternativ til traditionel mining. I PoS-mining kommer regnekraften ikke fra hardware eller strøm, men fra den kryptovaluta, der er lagt i cirkulation. Til gengæld varierer indtjeningen i PoS med saldoen i den enkelte wallet. Typisk har dem med flest digitale aktiver eller de tidlige backere større indflydelse, men det afhænger af netværkets grundlæggende regler. I dette system, hvor udbyttet fordeles proportionalt, gælder det, at jo højere saldo i din wallet, jo større afkast. Grunden til, at de indsatte kryptomønter belønnes, er, at blockchainen rent faktisk driver denne digitale værdi. Med PoS-mekanismen bliver alle transaktioner verificerbare, og sikkerheden opnås uden mellemled, altså decentralt.
Staking pool
En “staking pool” er stedet, hvor ressourcerne samles, når en gruppe indehavere af digital værdi lægger deres midler sammen for at øge chancen for at validere blokke og modtage belønninger. Det kræver ekspertise og en hel del tid at oprette og drive sådan en pool. Derfor tager de fleste pool-udbydere typisk et gebyr af de belønninger, der fordeles til deltagerne, mod til gengæld at give den enkelte staker en vis fleksibilitet. Hvornår den andel, der skal være låst i en fast periode, låses op, og hvornår midlerne kan hæves, bestemmes af protokollen. Minimumssaldoen er som regel høj for at forhindre fejlagtig eller skadelig adfærd over for systemet.