DeFi 2.0 er en samling af initiativer, der tager fat på svaghederne ved DeFi 1.0. Målet med DeFi er at gøre finans tilgængelig for alle, men området har kæmpet med skalerbarhed, sikkerhed, centralisering, likviditet og adgang til information. DeFi 2.0 vil løse netop de problemer og forbedre brugeroplevelsen. Lykkes det, vil det være med til at mindske de risici og den kompleksitet, der i dag afholder kryptobrugere fra at gå i gang.
Flere DeFi 2.0-anvendelser er allerede i drift. På nogle platforme kan du bruge dine LP-tokens og LP-tokens fra yield farming som sikkerhed for et lån. Den tilgang lader dig hente mere værdi ud af dem, samtidig med at du beholder afkastet fra puljen.
Du kan også få selvbetalende lån, hvor din sikkerhed tjener penge til långiveren. Det afkast betaler gælden af, uden at låntageren skal betale renter. To andre anvendelser er forsikring mod hackede smart contracts og mod midlertidigt tab (IL).
DAO-styring og decentralisering er tendenser i vækst i DeFi 2.0. Til gengæld kan regeringer og myndigheder på sigt påvirke, hvordan mange projekter drives. Hav det med i overvejelserne, før du investerer, for de udbudte tjenester kan blive nødt til at ændre sig.
Introduktion
Der er gået over to år, siden DeFi (decentral finans) blev født i 2020. Siden da har vi set overordentlig succesfulde DeFi-projekter som UniSwap, der decentraliserede både handel og finans, og helt nye måder at tjene renter på i kryptosektoren. Men som vi så med Bitcoin (BTC), er der stadig ting at få styr på i en så ung branche. Derfor har betegnelsen DeFi 2.0 vundet frem som navn for en ny generation af decentrale DeFi-apps (DApps).
Vi venter stadig på den store bølge af DeFi 2.0 pr. december 2021, men begyndelsen kan allerede ses. Læs med her, og find ud af, hvad du skal holde øje med, og hvorfor DeFi 2.0 er nødvendigt for at løse de uafklarede problemer i DeFi-økosystemet.
Hvad er DeFi 2.0?
DeFi 2.0 er en bevægelse, der forsøger at opdatere og udbedre de problemer, som plagede den første DeFi-bølge. DeFi ændrede spillereglerne ved at give alle med en kryptowallet adgang til decentrale finansielle tjenester, men det har stadig sine skavanker. Det mønster har vi set før i krypto, hvor andengenerationsblockchains som Ethereum (ETH) overhalede Bitcoin. DeFi 2.0 bliver desuden nødt til at forholde sig til nye compliance-regler, som landene vil indføre, blandt andet KYC og AML.
Lad os tage et eksempel. Likviditetspuljer (LP'er) er blevet enormt populære i DeFi, fordi de lader likviditetsudbydere tjene gebyrer ved at stake tokenpar. Men hvis prisforholdet mellem de to tokens ændrer sig, risikerer likviditetsudbyderne at tabe penge (midlertidigt tab). Mod et beskedent gebyr kan en DeFi 2.0-protokol tilbyde forsikring mod det. Den model øger lysten til at investere i LP'er og gavner samtidig brugerne, ejerne og hele DeFi-branchen.
Hvilke begrænsninger har DeFi?
Før vi dykker længere ned i DeFi 2.0's anvendelser, så lad os se på de problemer, det forsøger at løse. Mange af dem minder om dem, blockchainteknologi og kryptovalutaer generelt kæmper med:
-
Skalerbarhed: DeFi-protokoller på travle blockchains med høje gas-priser leverer til tider langsomme og dyre tjenester. Simple opgaver bliver uhensigtsmæssige, hvis de tager for lang tid.
-
Orakler og tredjepartsdata: Finansielle produkter, der bygger på eksterne oplysninger, kræver orakler af højere kvalitet (datakilder fra tredjepart).
-
Centralisering: I DeFi bør større decentralisering være et mål. Alligevel mangler mange projekter stadig DAO-principper.
-
Sikkerhed: De fleste brugere hverken styrer eller forstår de farer, der er forbundet med DeFi. De sætter millioner af dollars på spil i smart contracts, de ikke helt begriber. Der findes sikkerhedsaudits, men deres værdi falder, i det øjeblik der ændres i koden.
-
Likviditet: Markeder og likviditetspuljer er spredt ud over flere blockchains og platforme, hvilket splitter likviditeten op. Ved at stille likviditet til rådighed låses midlerne og hele deres værdi desuden fast. Tokens, der er placeret i likviditetspuljer, kan i de fleste tilfælde ikke bruges andre steder, og det giver ineffektiv brug af kapitalen.
Hvorfor er DeFi 2.0 vigtigt?
Selv for HODL'ere og garvede kryptobrugere kan DeFi virke uoverskueligt og svært at forstå. Alligevel er hensigten at fjerne adgangsbarrierer og skabe nye indtjeningsmuligheder for dem, der ejer kryptovaluta. Brugere, der ikke kan få et lån i en almindelig bank, kan måske få det gennem DeFi.
DeFi 2.0 er væsentligt, fordi det kan gøre bankvæsen tilgængeligt for alle og samtidig mindske risikoen. Det søger også at løse de problemer, vi nævnte i forrige afsnit, og dermed forbedre brugeroplevelsen. Lykkes det, samtidig med at incitamenterne bliver bedre, vinder alle på det.
Anvendelser af DeFi 2.0
Vi behøver ikke vente på DeFi 2.0-anvendelser. Der findes allerede projekter på flere netværk, som tilbyder nye DeFi-tjenester, blandt andet på Ethereum, Binance Smart Chain, Solana og andre blockchains med smart contracts. Her ser vi på nogle af de mest udbredte:
At frigøre værdien af stakede midler
Hvis du nogensinde har staket et tokenpar i en likviditetspulje, har du fået LP-tokens til gengæld. Med DeFi 1.0 kunne du forrente din indtjening ved at stake LP-tokens i en yield farm. Før DeFi 2.0 sluttede værdikæden der. Der ligger millioner af dollars i vaults for at stille likviditet til rådighed, men der er plads til at gøre kapitalen endnu mere effektiv.
DeFi 2.0 går et skridt videre og bruger disse LP-tokens fra yield farms som sikkerhed. Det kan være til et kryptolån fra en låneprotokol eller til at udstede tokens efter en model i stil med MakerDAO (DAI). Den præcise metode varierer fra projekt til projekt, men formålet er, at værdien af dine LP-tokens skal frigøres til nye muligheder, samtidig med at APY stiger.
Forsikring af smart contracts
Medmindre du er en erfaren udvikler, kan det være svært at foretage grundig due diligence på smart contracts. Uden den viden kan du kun vurdere et projekt delvist. Det giver en betydelig risiko, når man investerer i DeFi-projekter. DeFi 2.0 gør det muligt at tegne DeFi-forsikring på bestemte smart contracts.
Lad os sige, at du bruger en yield optimizer og har LP-tokens staket i dens smart contract. Bliver kontrakten brudt, kan du miste hele dit indskud. Mod betaling kan et forsikringsprojekt give dig en garanti for dit indskud i yield farmen. Bemærk, at det kun gælder én enkelt smart contract. Hvis likviditetspuljens kontrakt bliver brudt, får du som regel ingen udbetaling. Men bliver yield farm-kontrakten kompromitteret, og er den dækket af forsikringen, får du næsten med sikkerhed erstatning.
Forsikring mod midlertidigt tab
Hvis du investerer i en likviditetspulje og går i gang med liquidity mining, kan enhver ændring i prisforholdet mellem de to tokens, du har låst, føre til tab. Det kaldes midlertidigt tab, og nye DeFi 2.0-protokoller leder efter nye måder at mindske den risiko på.
Overvej at lægge én token ind i en ensidig LP, hvis et par ikke er påkrævet. Protokollen tilføjer så sin egen token som den anden side af parret. Derefter får både protokollen og du de gebyrer, som byttehandlerne i det pågældende par kaster af sig.
Med tiden bruger protokollen gebyrerne til at opbygge en forsikringsfond, der beskytter dit indskud mod virkningerne af midlertidigt tab. Rækker gebyrerne ikke til at dække tabene, kan protokollen udstede flere tokens som kompensation. Er der for mange tokens, kan de gemmes til senere brug eller brændes for at mindske udbuddet.
Selvbetalende lån
At optage et lån indebærer normalt både risiko for likvidation og betaling af renter. Sådan behøver det ikke være med DeFi 2.0. Lad os sige, at du får et lån på 100 USD hos en kryptolångiver. Långiveren låner dig 100 USD i kryptovaluta, men kræver 50 USD i sikkerhed. Når du har indbetalt, bruger långiveren beløbet til at tjene renter, der betaler dit lån af. Dit indskud bliver frigivet, når långiveren har tjent 100 USD på din kryptovaluta plus et tillæg. Der er heller ingen fare for likvidation her. Falder sikkerhedens token i værdi, tager det bare længere tid at betale lånet af.
Hvem har kontrollen over DeFi 2.0?
Med alle disse funktioner og anvendelser er det værd at spørge, hvem der styrer dem. Blockchainteknologi har altid været fulgt af en bevægelse mod decentralisering, og DeFi er ingen undtagelse. MakerDAO (DAI), et af DeFi 1.0's første projekter, satte standarden for den bevægelse. Det bliver mere og mere almindeligt, at projekter giver deres fællesskab medbestemmelse.
Mange platformstokens fungerer også som governance-tokens og giver ejerne stemmeret. Det er realistisk at forvente yderligere decentralisering i sektoren med DeFi 2.0. Men rollen bliver kun vigtigere, efterhånden som compliance og regulering indhenter DeFi.
Hvilke risici er der ved DeFi 2.0, og hvordan undgår man dem?
Mange af farerne ved DeFi 2.0 er de samme som ved DeFi 1.0. Her er nogle af de mest udbredte, og hvad du kan gøre for at beskytte dig.
-
De smart contracts, du interagerer med, kan indeholde bagdøre eller fejl eller blive hacket. En audit er heller aldrig en garanti for, at et projekt er sikkert. Undersøg idéen så grundigt som muligt, og husk, at investering altid indebærer risiko.
-
Regulering kan påvirke dine investeringer. Regeringer og myndigheder verden over interesserer sig for DeFi-økosystemet. Selv om regler kan øge kryptomarkedets sikkerhed og stabilitet, kan visse projekter blive nødt til at tilpasse deres tjenester, når nye begrænsninger indføres.
-
Midlertidigt tab. Selv med IL-forsikring løber enhver, der kaster sig ud i liquidity mining, en betydelig risiko. Risikoen kan aldrig fjernes helt.
-
Du kan få svært ved at komme til dine penge. Staker du via et DeFi-projekts webinterface, bør du også finde den pågældende smart contract i en blockchain explorer. Er hjemmesiden nede, kan du ikke hæve. Men det kræver en vis teknisk viden at kommunikere direkte med en smart contract.
Afsluttende tanker
Selv om der er mange velfungerende projekter i DeFi-verdenen, har vi endnu ikke set DeFi 2.0's fulde potentiale. De fleste brugere synes stadig, emnet er svært, og ingen bør bruge finansielle produkter, de ikke forstår til bunds. Der er stadig arbejde at gøre for at forenkle processen, ikke mindst for nye brugere. Vi har set succes med opfindsomme måder at begrænse risikoen på, mens man tjener APY, men vi må vente og se, om DeFi 2.0 lever op til sine løfter.