Støtte og modstand er begreber fra teknisk analyse, der bruges om kursens bunde og toppe. De optræder også ofte i prisanalysen af kryptovaluta. Under støtteniveauet forventes kursen ikke at falde yderligere, mens man ved modstandsniveauerne forventer, at den ikke stiger mere.
Hvad er støtte og modstand?
Støtte- og modstandsniveauer opstår helt naturligt som følge af investorernes adfærd på markedet. De kan følges på kort, mellemlang eller lang sigt og fastlægges ved at aflæse kursbevægelserne i grafens historik. Tanken er, at kursen ikke kan bryde igennem dette niveau.
Et støtteniveau angiver det punkt, hvor kursen er lavest i grafen. En faldende graf forventes ikke at fortsætte nedad efter støtteniveauet. Med andre ord forhindrer støtten kursen i at falde videre. Når støtteniveauet er nået, går salgene i stå. Investorer har nemlig ikke den store lyst til at sælge deres kryptovaluta, mens prisen står lavest. For at sælge venter de på, at kursen stiger igen.
Man kan sige, at når støtteniveauet brydes, forvandles punktet til et nyt modstandsniveau. Kursen fortsætter derfor nedad efter bruddet, og faldet ventes at vare, indtil der dannes nye støtte- og modstandsniveauer i grafen.
Modstand kan opfattes som modstykket til støtte. Modstandsniveauer er det punkt, hvor opturen slutter i en stigende graf. De fungerer som et loft og forhindrer kursen i at stige. Når modstandsniveauet er nået, forventes ingen yderligere stigning. På dette punkt går købene af den pågældende kryptovaluta i stå, fordi man antager, at kursen har toppet. Investorerne venter på et fald, før de træffer en købsbeslutning.
Når modstandsniveauet brydes, bliver punktet til et nyt støtteniveau. Efter bruddet forventes kursen at holde sig over dette punkt, og dermed antager man, at købene stiger.
Sådan bruger du støtte og modstand i kryptoanalyse
Støtte- og modstandsniveauer kan findes ved at fortolke de korte, mellemlange eller lange grafer for den kryptovaluta, du er interesseret i. Ud fra det historiske forløb i en kryptograf kan kursens bund- eller toppunkter fastlægges. For dem, der investerer i Bitcoin eller kryptovaluta, hører identifikationen af støtte og modstand til de nyttige elementer, når man skal beslutte, hvilke niveauer man køber eller sælger på.
Typer af støtte og modstand
Støtte- og modstandsniveauerne i forskellige grafer kan fastlægges på flere måder. Der findes nogle metoder, som er nyttige til at identificere dem. Glidende gennemsnit, Fibonacci og trendlinjer er nogle af disse metoder.
Støtte og modstand med glidende gennemsnit
Glidende gennemsnit er en indikator, der bruges til at finde støtte- og modstandsniveauer. Indikatoren beregnes ved at tage gennemsnittet af kurserne over en bestemt periode. En opadgående tendens i de glidende gennemsnit kan bruges til at fastlægge modstandsniveauet, mens en nedadgående tendens kan bruges til at fastlægge støtteniveauet.
Fibonacci-støtte og -modstand
Fibonacci-rækken er et af de matematiske begreber, der bruges i teknisk analyse. I en graf baseret på Fibonacci-rækken forventer man at nå det gyldne snit. De tal, der udgør Fibonacci-rækken, altså 1-1-2-3-5-8-13-21-34, fordeles på bestemte dagsintervaller. De linjer, der tegnes mellem gulvet og loftet, kaldes Fibonacci-buer. Nærmer kursen sig Fibonacci-buen oppefra, tolkes punktet som et støtteniveau. Nærmer kursen sig nedefra og op, kaldes punktet et modstandsniveau.
Støtte og modstand med trendlinjer
Trendlinjer dannes ved at tegne linjer parallelt med stigende eller faldende kursbevægelser i en graf. De punkter, hvor trendlinjerne mødes, bruges til at markere støtte- og modstandsniveauerne. Når to nedadgående trendlinjer løber sammen, forventes der at blive dannet et støtteniveau. At to opadgående trendlinjer løber sammen, tolkes som et modstandsniveau.