Hashing er en metode til at skabe kryptografiske data ved hjælp af hash-algoritmer. Kryptografisk hashing beskrives som selve fundamentet under kryptovalutaerne. Formålet med metoden, der også kaldes kryptering, er at gøre sikkerheden så høj som muligt. På den måde minder kryptografiske hashes om digitale signaturer. Hashes er vigtige for mining og spiller en nøglerolle, når nye adresser bliver til. Minere bruger komplekse tal og hashing, når de løser blokproblemer. Disse problemer kan ikke løses med papir og blyant eller en lommeregner – kun med udstyr, der er bygget netop til formålet.
Den anvendte hash-algoritme er designet til at indeholde et sammendrag af den foregående hash. På den måde bliver de tidligere hashes kædet sammen med den næste – og det er præcis dér, begrebet blockchain opstod. I kryptografiske hash-systemer bruges typisk SHA-256-algoritmen, kendt som "Secure Hash Algorithm". Algoritmen producerer et 32 bytes langt sammendrag som output. Et output kan omfatte efterfølgende data, men det er yderst komplekst at finde tilbage til de tidligere data. Med andre ord bygger systemet på en envejsmekanisme, og det er dér, sikkerheden kommer fra. Fordi data er svære at afkode baglæns, bruges hashing uden videre til adgangskoder, autentificering og digitale signaturer.
Hashing-metoden, der anvendes inden for mange forskellige felter, har i kombination med kryptografi vist sig som et både nyttigt og sikkert system. Den udvikling har ført til helt nye systemer og fremskridt og løftet teknologien op i en anden dimension. I den forstand kan man sige, at den kryptografiske hash-algoritme – en uundværlig del af blockchain – har stor betydning for kryptovalutaerne.