Derfor bliver du opkrævet et transaktionsgebyr
Transaktionsgebyrer har været en helt central del af de fleste blockchain-systemer, siden de blev til. Du har efter alt at dømme også selv betalt gebyr, når du har sendt, indsat eller hævet krypto.
Der er to vigtige grunde til, at langt de fleste kryptovalutaer opkræver transaktionsgebyrer. For det første reducerer gebyrerne mængden af spam på netværket, og de gør det både dyrt og besværligt at gennemføre spamangreb i stor skala. For det andet er gebyrerne et incitament for de brugere, der hjælper med at verificere og bekræfte transaktioner. Du kan betragte dem som en belønning for at hjælpe netværket.
På de fleste blockchains er transaktionsgebyrerne ret lave, men afhængigt af trafikken på netværket kan du komme til at betale et meget højt gebyr. Det beløb, du som bruger er villig til at betale, afgør, hvor højt din transaktion prioriteres til den næste blok. Jo højere gebyr du betaler, desto hurtigere går godkendelsen.
Transaktionsgebyrer på blockchain
Bitcoin, verdens første blockchain-netværk, satte den standard for transaktionsgebyrer, som mange kryptovalutaer bruger i dag. Satoshi Nakamoto indså, at gebyrer ville beskytte netværket mod massive spamangreb og tilskynde til god opførsel.
Bitcoin-minere modtager transaktionsgebyrer som en del af processen med at skabe en ny blok ved at bekræfte transaktioner. Puljen med de ubekræftede transaktioner kaldes hukommelsespuljen (mempool). Minerne prioriterer naturligvis transaktioner fra brugere, der accepterer at betale et højere gebyr, når de sender deres BTC til en anden bitcoin-wallet.
Derfor må ondsindede aktører, der vil bremse netværket, også betale gebyr for hver eneste transaktion. Sætter de gebyret for lavt, vil minerne højst sandsynligt ignorere transaktionerne. Holder de gebyret på et passende niveau, bliver det til gengæld meget dyrt for dem. Transaktionsgebyrer fungerer dermed som et enkelt, men effektivt spamfilter.